Hypnoterapi

- At åbne det, du troede var lukket

- At åbne det, du troede var lukket

NY KLINIK
Jeg har flyttet min klinik ud af byen til de dejlige bakker syd for Skanderborg.
Hypnoterapi skal foregå face-to-face, men opfølgende samtaler og instruktion i selvhypnose kan efter ønske foregå online (via Skype, FaceTime eller tlf.).

 

Hvad er hypnoterapi og selvhypnose?

Hypnoterapi er på samme tid en meget effektiv og blid metode, hvor du lader dit sind arbejde for dig. Når det sker, vil du opleve, at du rummer langt flere lag og ressourcer, som du kan bruge til at få ny indsigt og tro på dig selv.
Selvhypnose er et værktøj, hvor du lærer hypnosens grundsten at kende og kan arbejde med dit tema på egen hånd - som en selvstændig del af din proces eller som supplement til og understøttelse af samtale- eller hypnoterapien.

Hvad kan hypnoterapi bruges til?

Som behandling af nervøsitet, angst, fobier, stress og fastlåste mønstre, men også som et ekstra værktøj, f.eks. i kombination med coaching angående selvudvikling, selvværd mv. Hvis du er I tvivl, om du kan have glæde af hypnoterapi, er du velkommen til at ringe eller maile.
Afhængigt af temaets omfang vil du typisk nå et tilfredsstillende resultat efter 2-3 behandlinger. Er den uønskede følelse eller adfærd meget konkret og afgrænset, kan bare 1 session give en mærkbar effekt.

Hvordan foregår det?

Generelt gælder det, at alle over ca. 7 år og med almindelig begavelse kan hypnotiseres.
Du sidder i en behagelig stol og bliver guidet til at slappe af, fokusere og skærpe dine indre sanser. Under behandlingen stiller jeg dig nogle meget enkle spørgsmål, som du vil kunne besvare, hvis du ønsker det. Jeg vil også bede dig forestille dig situationer eller følelser. Bagefter har du det godt og er dejligt afslappet, og du kan stille spørgsmål om det, du har oplevet og lært.
Enhver hypnoterapi eller selvhypnose er baseret på en aftale mellem dig og terapeuten, og denne aftale skal til enhver tid være meningsfuld for dig for at virke. Den ønskede følelse eller adfærd, som du oplever under terapien, vil vare ved og blive forstærket af din “invitation” af den nye følelse og selvopfattelse.

Det er ved at være 3-4 år siden jeg var hos dig (...) Nu læser jeg i X og har til min seneste eksamen OVERHOVEDET ikke været nervøs. Jeg må indrømme jeg ikke troede, at det virkede, men jeg har aldrig i mit liv været så rolig til en eksamen. Jeg svarede stille og roligt på spørgsmål, min hjerne var helt klar og jeg gik derfra med et 12-tal. Det har virkelig givet mig en bedre selvtillid at gå hos dig.
— Ung kvinde, eksamensangst og lav selvtillid

Priser

Alm. session med hypnoterapi
Hypnoterapi, inkl. coaching og selvhypnose efter behov.
900 kr. (1½ time)

Lang session
Hypnoterapi, inkl. coaching, selvhypnose og udviklingsstrategi efter behov
1200 kr. (op til 2 timer)

Opfølgende online/telefonisk session
600 kr. (1 time)